Kontaktperson i en Coronatid

midlertidig bolig

En helt almindelig dag på Pensionatet var startet…

Helt almindelig var den alligevel ikke, for der forgik noget ude i verden, som ingen rigtig kunne sætte ord på, men som alligevel perifert lå og lurede i alles hoveder. ”CORONA” – hvad var nu det og hvordan ville det påvirke os?

Vi blev samme dag sat i nødberedskab og blev delt op i mindre arbejdsgrupper, der skulle varetage de opgaver, der er på Novavi Pensionatet.

Men hvad nu – hvordan løser vi lige den? – Vi kan jo ikke sætte os ned i vante omgivelser og ligge en plan. Eller kan vi? Hvordan er man kontaktperson i et nødberedskab? Hvordan laver man udredning og opholdsplan under de her omstændigheder? Og hvordan virker man troværdig på 2 meters afstand?

Vi måtte pludselig vende bøtten på hovedet og tænke ud af boksen. Teams (online møder) blev nu det sted vi holdt møder og møder med beboerne blev holdt på face-time, eller i haven med to meters afstand.

Følelsen af at skulle udarbejde en udredning eller opholdsplan pr. telefon eller med afstand var underligt og distancen var utryg og uvant. Jeg havde en følelse af, at jeg ikke kunne varetage den opgave, som jeg normalt gjorde over en telefon, via et digitalt medie, eller med to meters afstand.

Beboerne har alle taget godt imod de mange nye tiltag, men det har samtidigt ledt hen i mod ensomhed og en følelse af isolation. Flere beboere har i perioden haft ekstra spørgsmål til regler rammer og fremtid. Og den helt store bekymring har ligget i, at der ikke findes nogen slutdato på Covid-19 situationen.

På trods af alt det uvante, er jeg blevet virkelig overrasket over, hvor hurtigt det er blevet normalt og hvor omstillingsparate alle har været – både beboere og medarbejder. Alle har taget ansvar og skabt en ramme på Novavi Pensionatet, hvor der er blevet løftet i flok.

Refleksionerne over den første tid med Corona har været positive, men der er stadig en følelse af, at der mangler noget. Jeg bliver pludseligt mindet om, hvor vigtig min daglige sparring med mine kollegaer er, og hvor vigtigt det er, at kunne holde et helt normalt møde med beboerne.

Men opgaverne bliver løst og det uvante har helt klart tilføjet en ny kreativ vinkel, som kan bruges i fremtiden.

Meeen en normal hverdag bliver rar at få tilbage.

Christian Sandfeld Bergmann – Socialpædagog / Kontaktperson Novavi Pensionatet

christian sandfeld bergmann